Forleden vendte vi hjem fra den mest perfekte golfferie i mange år. Der er simpelthen tale om det helt rigtige golfmekka for rigtige golfspillere. Stedet er La Manga Club, Murcia, i Spanien.
Et rigtigt dejligt sted med moderne indrettede lejligheder i Las Lomas Village og 3 flotte golfbaner – syd, nord og øst/vest. Valget står mellem hotellet eller lejligheder. Alt er lige inden for rækkevidde. Der kører shuttles uden beregning hele døgnet rundt til de forskellige restauranter og aktiviteter i området. En stor ros til den italienske restaurant i området – super betjening og rigtig god mad. En lille men utrolig charmerende restaurant La Cala, der ligger helt nede ved Middelhavet, er bestemt et besøg værd.

Vi spillede alle 3 golfbaner, der har meget høj kvalitet. Der er tale om virkelig hurtige greens og flotte fairways. Tre meget forskellige baner med forskellige lay-outs. Nord og sydbanen med lynhurtige greens og øst/vestbanen med smalle fairways – svær men speciel og smuk.
Vi fløj med Norwegian, hvilket var en stor fornøjelse. Ikke så stor kontrol med evt. lille overvægt – 3 kilo overvægt blev slet ikke nævnt. Bilen lejede vi hos Goldcar og turen på 125 km. fra Alicante til Murci gik perfekt.

Og prisen …….. Vi er målløse over alt det, som vi fik til små penge.

Dette er en anmeldelse af La Manga resortet fra Lene Valbjørn og Flemming Petersen.

La Manga

La manga 049

La manga 089

La manga 087

La manga 084

La manga 073

La manga 060

La manga 058

La manga 056