Anmeldelse af Mar Menor Residences i Murcia

Vi har haft en dejlig tur til Mar Menor i Sydspanien september måned 2015.
Vi fløj til Alicante, hvor en lejet bil stod klar til os. Det kan absolut anbefales at leje bil for at have friheden til at udforske området. Vejene i Spanien er en positiv plevelse, tydeligt afmærket med reflekser, masser af broer og rundkørsler.
Efter godt en times kørsel ankom vi til Mar Menor og henvendte os på hotellet, som anviste en lejlighed i området. Det var lidt svært at finde Residense nr 98 hvor vi skulle bo. Mørke og manglende lys på skilte og træthed gjorde det vanskeligt, men det lykkedes.

Vi boede i en dejlig velindrettet lejlighed på 1.sal med soveværelse, badeværelse og stue og køkken. Desuden en stor balkon og udsigt til 15. hul på golfbanen og til den tilhørende swimmingpool.
I forbindelse med det centrale hotel var der flere gode restauranter, fx spanske restaurant, italiensk restaurant, klubhuset og en irsk pub. Lørdag aften blev der tilfældigvis afholdt poulterabend for en britisk pige, og hele selskabet var udklædt i 70ér kostumer. En DJ spillede Abba musik og andet fra den årgang. Dejlig festlig aften.

Golfbanen Mar Menor var en god oplevelse med søer, bunkers og waste areas og palmer. Fairways og greens var velholdte og i god stand. Banen kræver præcision fremfor længe for at undgå at blive fanget af drilske bunkers. De stive tætklippede græs på fairways giver et dejligt løft på bolden så det er let at få et godt boldtræf.

Udover denne bane fik jeg også prøvet La Torre og Hacienda Riquelme Golf Resort. Hacienda var en flot og velanlagt bane i et mere kuperet terræn med søer og udsigt til nærliggende de bjerge.

Vi nåede også at opleve Cartagena og Murcia. I Murcia er der en meget flot og storslået katadral og hyggelige smalle gågader med spændende butikker. På torvet var der koncert med det lokale symfoniorkester, den aften vi besøgte byen. Dejlig oplevelse med syngende publikum tæt på orkesteret.

Tak for et dejligt ophold.

Med venlig hilsen
Lars og Kristina Rosholm

IMAG0888

IMAG0891

IMAG0892

IMAG0893

IMAG0894

IMAG0895

2018-06-02T20:31:08+02:00september 24th, 2015|