Tak Dennis for endnu en super tur til Alicante!

Vi startede ud med en enkelt overnatning i Alicante på ankomstdagen og det var en oplevelse ud over det sædvanlige! Det var på Golfkystens nye hotel Alicante Boutique hotel som er et meget, meget smukt hotel indrettet i et palæ fra 1700 tallet..
Det ligger midt i den gamle bydel få meter fra stranden og de mange spændende restauranter lige rundt om hjørnet!
Dejlige værelser og en super hyggelig tagterrasse hvor det er muligt at få serveret en meget lækker morgenmad.
Dertil et utroligt sødt personale der står på pinde for at servicere dig og give dig et behageligt ophold!
Det ligger midt i den gamle bydel med få meter til stranden og de mange spændende restauranter lige om hjørnet.
Derefter havde vi 4 skønne dage på Alicante golf som vi syntes er et fint ældre men velfungerende hotel med direkte underjordisk forbindelse til selve golfbanen. Vi havde dejlige store værelser med smuk udsigt til hul 18 og solnedgangen, perfekt til et enkelt glas efter en runde på den meget velholdte og flotte bane….
Det er absolut ikke sidste gang i Alicante for vores vedkommende og det bliver helt sikkert Boutique hotellet næste gang!
Hasta luego😃

Ejner Schmidt