Kære Golfkysten

Så er vi kommet hjem fra en dejlig tur til Alicante. Jeg tror det var vores 5 tur til Hotel Alicante Golf og Alicante Golf Klub og vi er ikke færdige med stedet!

Hotellet er blevet moderniseret noget siden vi var der sidt, og man kan se at de stadig arbejder på at gøre det endnu bedre. Morgenmaden var flyttet op i bar / restaurant området hvilket gør det meget mere hyggeligt. Vi spiste ikke i den renoverede restauranten – El Mirador – men vin og menue kortet så rigtig godt ud. En ny aktivitet var El Olivo – en frokostrestaurant ved poolen. Desværre kun åben fra torsdag til søndag, men med virkelig god mad.

Golfbanen er jo ikke nogen mesterskabsbane, men stadig spændende, og man skal tænke sig om. Masser af sand og vand. Medarbejderne i klubben i yderst venlige og mangler man noget er der en god shop. Efter vores mening er klubbens restaurant blevet for ”fancy”, og kvaliteten lever ikke helt op til prisniveauet. Så vi spiste frokost på det lille torv lige uden for klubben, hvor der er mange restauranter at vælge imellem.

Vi spiste på restaurant Terre. Super spændende sted med en fed atmosfære og en mad og vin der virkelig er på topniveau. Spansk elegance og med en musik der sætter en et par årtier tilbage.

Vi spiste også på restaurant Piripi. En rigtig dårlig oplevelse. Mad og service var ringe. Men tror egentlig at stedet er OK hvis man bliver i tapas området i stueetagen.

Vi kunne ikke få bord på restaurant El Portal, så det må vente til næste gang. Men vi mangler nogle typiske Spanske tapas restauranter hvor kun de lokale kommer, men det må også vente til næste gang.

Søren og Tina Casparij.