Kære Golfkysten
Så er vi hjemme efter lidt over en uge på Melia Villaitana Resort lidt nord for Alicante. Det var en super oplevelse og alt klappede.
Det blev til syv runder golf og ikke kun de fem runder vi havde booket på forhånd. De to baner er begge så spændende at man ikke bliver træt af dem. Der er rigeligt med bjerg kløfter og de utallige bunkers gør spillet udfordrende. Jack Nicklaus har gjort det godt. Hotellet er rigtig stort med flere restauranter og flere pool områder. Supervelholdt og man bliver ikke træt af at være der i en uge. Vi spiste på hotellet de tre af aftener, og de resterende aftener tog vi til Benidorm og spiste på La Cava Aragonesa og D-Vora, til Playa de Albir og spiste på La Cena by Nola og Zero Zero, og sidste aften tog vi lidt op i bjergene og spiste på El Xato Cristina Figueira.
Jeg tror vi er klar til en tur til i efteråret!
Søren Casparij.